top of page
Værelserne

Det stråtækte hus har to dobbeltværelser med hver to enkeltsenge, som kan tilrettes til dobbeltsenge hvis dette ønskes. Værelserne er hyggeligt indrettet i lette, lyse farver, og med en fin blanding af nyt og gammelt interiør. Der er trægulve på begge værelser og direkte udgang til fælles gårdhave. Udover de to dobbeltværelser er der en hems, med to enkeltsenge. Hemsen er åben ud til fællesrummet. 

Huset er røgfrit og husdyr er ikke tilladt.

Køkken og stue

 

Køkkenet er i fællesrummet, hvor der er et langbord, med spiseplads til husets gæster. 

I fællesrummet er der et håndbrændt teglgulv, som er med til at give rummet en rustik atmosfære. De rå murstensvægge er pudsede og malet hvide. Der er loft til kip, hvilket giver rummet en åben og imødekommende stemning. Den lille stue har en 2 personers sofa og lænestol og inviterer til en rolig afslutning på dagen.

 

I køkkenet er der service til 6 personer, kogeplade, ovn, køleskab med fryseboks, elkedel og opvaskemaskine. Fra køkkenet er der adgang til fælles gårdhave. Til B&B gæster er der desuden kaffe, krydderier og olie samt karklude og viskestykker.

 

Wi-fi

 

Der er fri Wi-fi med ubegrænset forbrug.

 

Gårdhave

 

Bag huset er der anlagt en hyggelig fælles gårdhave, hvor man kan sidde lidt afsides i læ og nyde solen. Vi gør opmærksom på, at huset ligger side om side med vores private bolig og der vil være afgrænset adgang til resten af haven. 

 

Parkering

 

Der er etableret parkering blot 30 meter fra huset, og det er gratis for husets gæster

 

Boes Bed & Breakfast 
Emborgvej 44, Boes

8660 Skanderborg

Tlf: +45 60699966

info@boesbb.dk

Følg os, læs anmeldelser eller skriv anmeldelser:

  • Instagram
  • Black TripAdvisor Icon

© 2017 Boes Bed & Breakfast

bottom of page